Foreningens 3 Grundsøjler

  • DE KÆMPER FOR MERE END UKRAINE

    De kæmper for friheden.

    For børnene, der skal vokse op i den.

    Og for et land, hvis historie, identitet, kultur og kunst skal leve videre, når krigen en dag er vundet.

    Derfor er støtten til de ukrainske soldater en af de tre grundsten i Milo for Ukraine.

    Vi er i direkte kontakt med soldater fra Azov. De fortæller os, hvad de mangler – og vi forsøger at skaffe det.

    Ikke hvad vi i Danmark tror, de har brug for.

    Det, de selv fortæller os, de har brug for.

    Det kan være en bil, værktøj, udstyr eller noget helt andet.

    Princippet er det samme som med børnene, vi hjælper: Når der er et konkret behov, forsøger vi at løse det konkret.

    Og vi afleverer hjælpen direkte.

    For Milo for Ukraine skal være en garanti for, at donationerne går ubeskåret til formålet.

    Til dem, der beskytter friheden.

    Til den næste generation, der skal vokse op i den.

    Og til kunsten og kulturarven, der skal fortælle historien om, hvad der skete – og være med til at forme det samfund, der kommer bagefter.

    For frihed handler ikke alene om retten til at eksistere.

    Frihed handler også om retten til at skabe.
    Til at tænke.
    Til at fortælle sin egen historie.
    Til at være uenig.
    Til at drømme.
    Til at lade sine børn vokse op uden frygt.

    Det er dét, de ukrainske soldater forsvarer.

    På billederne kan man se noget af den virkelighed, vi gennem vores arbejde er kommet helt tæt på: biler afleveret til soldater, udstyr og teknologi – og mennesker, som hver dag sætter deres eget liv på spil.

    Vi kan ikke gøre det, de gør.

    Men vi kan stå bag dem.

    Vi kan lytte til, hvad de mangler. Vi kan samle ind. Vi kan skaffe det. Og vi kan sørge for, at hjælpen kommer helt frem.

    I Milo for Ukraine tror vi på, at selv en lille dråbe i havet kan skabe nye strømninger.

    Og mange dråber bliver til sidst til noget langt større.

    Dem, der kæmper for friheden.
    Dem, der skal vokse op i friheden.
    Og det, der giver friheden indhold.

    Ukrainerne kæmper for os.

    Vi kæmper for ukrainerne.

  • DE ER UKRAINES FREMTID

    10 dage, hvor krigen fyldte lidt mindre.

    Hvor der var plads til at bade, lege, grine, få nye venner og opleve noget af det, alle børn burde have ret til: bare at være børn.

    De otte børn på billederne er netop kommet hjem fra sommerlejr. En lejr til ca. 24.000 kroner, som sponsorerne bag Milo for Ukraine har gjort mulig.

    Det er jeg både glad for og taknemmelig over.

    Men vores ambition rækker længere end 10 gode sommerdage.

    I Milo for Ukraine vil vi hjælpe børn, der vokser op med en krig omkring sig. Vi vil bidrage til deres trivsel, skabe oplevelser og indfri nogle af de drømme, som ellers let bliver skubbet til side, når hverdagen handler om krig, luftalarmer og usikkerhed.

    Og den dag Ukraine har vundet sin frihed, begynder en anden vigtig opgave.

    For Ukraine skal ikke alene genopbygge bygninger, veje og byer. Landet skal også bygge en fremtid sammen med en generation af unge mennesker, der tror på fremtiden, ser muligheder, tænker positivt og selv har lyst til at bidrage til fællesskabet.

    Det er den generation, vi gerne vil følge og støtte.

    Vi kan ikke hjælpe alle. Men vi kan hjælpe nogen.

    Og i Milo for Ukraine tror vi på, at selv en lille dråbe i havet kan skabe nye strømninger.

    Tak til alle jer, der gjorde disse 10 dage mulige.

    Ukrainerne kæmper for os.

    Vi kæmper for ukrainerne.

  • KULTUR ER OGSÅ NOGET, VI KÆMPER FOR

    Ukraines kulturelle rødder er viklet dybt ind i Europas.

    Det har de været i århundreder.

    Kunstnere, forfattere, musikere og tænkere har krydset vores grænser, inspireret hinanden og skabt den kulturarv, vi i dag betragter som europæisk.

    Den ukrainske avantgardekunstner Oleksandra Ekster er et smukt eksempel.

    Hun voksede op og blev kunstnerisk uddannet i Kyiv, men bevægede sig mellem Kyiv og Europas kunstneriske miljøer. I Paris var hun en del af kredsen omkring blandt andre Picasso, Braque og Apollinaire – samtidig med at ukrainsk folkekunst, farver og traditioner fulgte med ind i hendes moderne kunst.

    Ideer krydser grænser. Kunst krydser grænser. Kultur krydser grænser.

    Og vores fælles europæiske kultur er blevet til netop sådan.

    Derfor handler Milo for Ukraine om mere end den hjælp, der er nødvendig lige nu.

    Vi støtter dem, der kæmper for friheden.

    Vi støtter den næste generation, der skal vokse op i friheden.

    Og vi vil støtte kunsten og kulturen, der skal give friheden indhold.

    For krig ødelægger ikke alene mennesker, hjem og infrastruktur. Den angriber også historie, identitet, kunst og kulturarv.

    Men kunst kan noget, krigen ikke kan.

    Den kan overleve os. Den kan fortælle kommende generationer, hvem vi var. Hvad vi mistede. Hvad vi kæmpede for. Og hvad vi drømte om.

    Derfor vil Milo for Ukraine skabe møder mellem ukrainske og danske kunstnere, hjælpe nye værker og samarbejder på vej og skabe muligheder for, at ukrainske kunstnere kan vise og sælge deres værker i Danmark.

    Ikke som velgørenhed.

    Men fordi de har noget at fortælle os.

    Nogle af de værker, der bliver skabt i Ukraine netop nu, vil måske om 50 eller 100 år være blandt dem, kommende generationer passer på og kæmper for at bevare.

    De vil fortælle historien om krigen.

    Men forhåbentlig også historien om det, der kom bagefter:

    Friheden. Håbet. Mulighederne. Og en ny europæisk fremtid, vi skabte sammen.

    I Milo for Ukraine tror vi på, at en lille dråbe i havet kan skabe nye strømninger.

    Ukrainerne kæmper for os.

    Vi kæmper for ukrainerne.

Foreningens historie

LEAN MILO - Stifter af Milo for Ukraine

I november 2023 tog jeg afsted på min første rejse til Ukraine. Jeg vidste det ikke dengang, men det blev begyndelsen på en rejse, der stadig fortsætter.

  • Jeg tog til Ukraine for at finde ud af, hvordan jeg kunne hjælpe.
    Jeg fandt hurtigt ud af, at svaret ikke var én ting.

    På mine første rejser tog vi danske iværksættere inden for MedTech og EdTech med til Ukraine.

    Vi åbnede døre. Skabte møder. Byggede broer.

    Jeg var blandt andet med til at bringe Levitate til møder på Kyivs rådhus og kørte deres benproteser til Superhumans, hvor mennesker, der havde mistet lemmer i krigen, kunne få en del af deres liv tilbage.

    Men jeg opdagede også noget vigtigt:

    De dygtigste iværksættere havde ikke brug for, at jeg gjorde deres arbejde for dem.

    De havde brug for åbne døre, forbindelser og et system, der gjorde det muligt for dem at lykkes.

    Og samtidig stod én erkendelse stadig tydeligere:

    Ukraine skal ikke alene hjælpes med konsekvenserne af krigen. Ukraine skal have hjælp til at vinde den.

    Sammen med Esben Gadsbøll begyndte jeg derfor at rette blikket mod ukrainsk DefenseTech.

    Vi holdt møder i Udenrigsministeriet, fandt en næsten glemt pulje på 32 millioner kroner og mødtes med blandt andre Dan Jørgensen.

    Det var en del af det arbejde og den bevægelse, der var med til at bane vej for en ny måde at støtte Ukraine på:

    Investér i ukrainsk produktion.
    I ukrainsk teknologi.
    I innovation.
    Og dermed i Ukraines evne til selv at forsvare sin frihed.

    Esben gik endnu dybere ned ad den vej.

    Jeg fandt mit eget spor.

    Med min baggrund som iværksætter, investor og tidligere udenrigs- og kulturordfører begyndte jeg at investere direkte i ukrainsk DefenseTech – blandt andet Falcons og Farsight Vision.

    Men mine rejser lærte mig også, at et land er meget mere end dets forsvar.

    Jeg var med til at skabe forbindelser mellem danske og ukrainske universiteter. Jeg mødte unge, kunstnere og iværksættere. Og gennem et dansk-ukrainsk ungdoms- og kulturhus oplevede jeg, hvordan krigen sætter sine spor i en hel generations kunst, drømme og syn på fremtiden.

    For hvad er det egentlig, Ukraine kæmper for?

    Ikke kun territorium.

    De kæmper for retten til en fremtid.
    For deres børn.
    Deres kultur.
    Deres frihed.

    I Ukraine er der brug for hjælp til næsten alt – og meget af det.

    Men hvis man virkelig vil gøre en mærkbar forskel, må man også turde fokusere.

    Jeg fandt mit:

    Dem, der kæmper for fremtiden.
    Dem, der skal leve i den.
    Og det, der gør friheden værd at kæmpe for.

    Soldaterne.
    Børnene.
    Ungdommen, kunsten og kulturen.

    Derfor Milo for Ukraine.

35 ÅR MED FRIHED - Ukraine kæmper for sin ret til uafhængighed

Ukraines historie går mere end tusind år tilbage, og kan i 2026 fejre 35 års uafhængighed. Den frihed kæmper de for at bevare.

  • 35 ÅR MED FRIHED

    I 1989 faldt muren i Berlin.

    To år senere, den 24. august 1991, genvandt Ukraine sin uafhængighed.

    Men Ukraines europæiske historie begyndte ikke i 1991.

    Den begyndte heller ikke med Sovjetunionen.

    Den går mere end tusind år tilbage.

    Da Kyiv var centrum for en af Europas betydelige stater, Kyivan Rus’, blev der bygget kirker, skrevet love, grundlagt biblioteker og skabt forbindelser på tværs af Europa.

    Yaroslav den Vises døtre blev gift ind i kongehusene i Frankrig, Norge og Ungarn. Anna af Kyiv blev dronning af Frankrig. Der var tætte forbindelser til Skandinavien og også til det danske kongehus.

    Ukraine lå ikke i udkanten af Europa.

    Ukraine var med til at forme Europa.

    Derfor er Sovjettiden, set gennem historiens lange linse, ikke Ukraines historie.

    Den er et mørkt komma i den.

    I dag fejrer ukrainerne 35 års uafhængighed.

    35 år.

    For mine yngste børn på fem og seks er det en evighed. For mig, der har rundet de 50, er det næsten ingenting.

    Alt er relativt.

    Bortset fra én ting:

    Retten til at leve i frihed.

    Den burde ikke måles i år.
    Den burde måles i generationer.

    I 2014 blev Ukraines frihed igen angrebet. I februar 2022 troede Putin, at han kunne knække Ukraine på få dage.

    Han tog fejl.

    Ukrainerne stod.

    Kyiv stod.

    Ukraine står stadig.

    En krig, der skulle vindes på få dage, har udviklet sig til års russisk krig uden den sejr, Kreml lovede.

    For man kan besætte jord.

    Man kan ødelægge bygninger.

    Man kan bombe byer og forsøge at udslette historie.

    Men man kan ikke bombe et folks vilje til frihed væk.

    Det er også derfor, vi netop nu lancerer Milo for Ukraine.

    Vi gør det med et enkelt udgangspunkt:

    Ukrainerne kæmper for os. Vi kæmper for ukrainerne.

    Vi vil hjælpe dem, der forsvarer friheden i dag.

    Vi vil hjælpe børnene, der skal vokse op i den i morgen.

    Og vi vil være med til at bevare og styrke den kultur, kunsten og historien, der fortæller, hvorfor friheden overhovedet er værd at kæmpe for.

    Derfor arbejder Milo for Ukraine med tre spor:

    Dem, der forsvarer friheden – soldaterne, som står mellem et frit Europa og Putins Rusland.

    Dem, der skal arve friheden – børnene og den næste generation, som fortjener at vokse op med håb, muligheder og en fremtid.

    Det, der giver friheden indhold – kulturen, kunsten og fortællingerne, der binder generationer sammen og minder os om, hvem vi er.

    For Ukraine skal ikke “tilbage til Europa”, fordi landet engang forlod os.

    Ukraine skal hjem til det Europa, det altid har været en del af.

    Fra Kyiv til København løber der en historisk tråd, som er langt ældre end Sovjetunionen og langt stærkere end Putins drøm om et nyt russisk imperium.

    Fælles historie.
    Fælles værdier.
    Og i disse år også en fælles skæbne.

    35 år efter Ukraine igen blev en selvstændig stat, kæmper ukrainerne fortsat for retten til selv at bestemme deres fremtid.

    De kæmper for frihed.

    De kæmper for uafhængighed.

    De kæmper for den næste generation.

    Og de skal ikke kæmpe alene.

    Tillykke med uafhængighedsdagen, Ukraine.

    Слава Україні!

    Milo for Ukraine
    Ukrainerne kæmper for os – vi kæmper for ukrainerne.

MILO FOR UKRAINE - Vores mission

I Milo for Ukraine tror vi på, at selv en lille dråbe i havet kan skabe nye strømninger. Og mange dråber bliver til sidst til noget langt større.

  • Det begyndte med et håndtryk.
    Men det handlede om vores børn.

    I 2023 var jeg medlem af Folketinget, da Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kom til Christiansborg for at takke Danmark for beslutningen om at donere F-16-fly.

    Jeg fik mulighed for at møde ham.

    Vi talte om vores børn.
    Om frihed.
    Og om det, vi som forældre kæmper for at give videre til næste generation.

    Den samtale blev hos mig.

    Da min tid på Christiansborg sluttede, kunne jeg have vendt tilbage til mit gamle liv.

    I stedet tog jeg mod Ukraine.

    Jeg ville se med mine egne øjne, hvad krigen betød. Møde menneskene. Lytte. Og finde ud af, hvor jeg konkret kunne gøre en forskel.

    I november 2023 tog jeg afsted på min første rejse sammen med Esben Gadsbøll.

    Mod et land i krig.
    Ind i vinteren.
    Kulde og frost.

    Men også et land fyldt med en varme, kærlighed og vilje til frihed, som gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.

    Jeg vidste det ikke dengang, men det blev begyndelsen på en rejse, der stadig fortsætter.

    For denne rejse slutter ikke, fordi jeg kommer hjem til Danmark.

    Den slutter først, når Ukraine igen kan leve i fred.

    Når børn kan vokse op uden sirener og beskyttelsesrum.

    Når næste generation ikke bare tør drømme om et liv i frihed – men får lov til at leve det.

    Det var dér, frøet til Milo for Ukraine blev sået.

    Vi hjælper dem, der beskytter fremtiden.
    Og dem, der er fremtiden.

    Milo for Ukraine
    Ukrainerne kæmper for os. Vi kæmper for ukrainerne.