Overfør til bankkonto:
reg. 9 0 7 0
kontonr. 1 6 4 7 9 4 6 2 1 2
Noter i emnefeltet: “Support“ efterfulgt af projektnummer
eks. “Support-002“
TAK FOR DIN STØTTE TIL UKRAINES FRIHEDSKAMP
Støtteprojekter
-
I Milo for Ukraine vil vi hjælpe børn, der vokser op med en krig omkring sig. Vi vil bidrage til deres trivsel, skabe oplevelser og indfri nogle af de drømme, som ellers let bliver skubbet til side, når hverdagen handler om krig, luftalarmer og usikkerhed.
Og den dag Ukraine har vundet sin frihed, begynder en anden vigtig opgave.
For Ukraine skal ikke alene genopbygge bygninger, veje og byer. Landet skal også bygge en fremtid sammen med en generation af unge mennesker, der tror på fremtiden, ser muligheder, tænker positivt og selv har lyst til at bidrage til fællesskabet.
Det er den generation, vi gerne vil følge og støtte.
Vi kan ikke hjælpe alle. Men vi kan hjælpe nogen.
Og i Milo for Ukraine tror vi på, at selv en lille dråbe i havet kan skabe nye strømninger.
-
De kæmper for friheden.
For børnene, der skal vokse op i den.
Og for et land, hvis historie, identitet, kultur og kunst skal leve videre, når krigen en dag er vundet.
Derfor er støtten til de ukrainske soldater en af de tre grundsten i Milo for Ukraine.
Vi er i direkte kontakt med soldater fra Azov. De fortæller os, hvad de mangler – og vi forsøger at skaffe det.
Ikke hvad vi i Danmark tror, de har brug for.
Det, de selv fortæller os, de har brug for.
Det kan være en bil, værktøj, udstyr eller noget helt andet.
Princippet er det samme som med børnene, vi hjælper: Når der er et konkret behov, forsøger vi at løse det konkret.
Og vi afleverer hjælpen direkte.
-
Ukraines kulturelle rødder er viklet dybt ind i Europas.
Det har de været i århundreder.
Kunstnere, forfattere, musikere og tænkere har krydset vores grænser, inspireret hinanden og skabt den kulturarv, vi i dag betragter som europæisk.
Den ukrainske avantgardekunstner Oleksandra Ekster er et smukt eksempel.
Hun voksede op og blev kunstnerisk uddannet i Kyiv, men bevægede sig mellem Kyiv og Europas kunstneriske miljøer. I Paris var hun en del af kredsen omkring blandt andre Picasso, Braque og Apollinaire – samtidig med at ukrainsk folkekunst, farver og traditioner fulgte med ind i hendes moderne kunst.
Ideer krydser grænser. Kunst krydser grænser. Kultur krydser grænser.
Og vores fælles europæiske kultur er blevet til netop sådan.
Derfor handler Milo for Ukraine om mere end den hjælp, der er nødvendig lige nu.
Vi støtter dem, der kæmper for friheden.
Vi støtter den næste generation, der skal vokse op i friheden.
Og vi vil støtte kunsten og kulturen, der skal give friheden indhold.
Ofte stillede spørgsmål
-
Din donation går til MFU's arbejde med at hjælpe mennesker i Ukraine. Midlerne bruges til de konkrete indsatser, som vi beskriver på hjemmesiden, herunder indkøb og levering af nødvendig hjælp. Vi ønsker at være så gennemsigtige som muligt, så du kan følge med i, hvordan donationerne bliver omsat til konkret hjælp.
-
På mfu.dk og Instagram (milo.for.ukraine) deler vi løbende historier og resultater fra vores indsatser. Her viser vi eksempelvis, hvor mange penge der er brugt, hvad der er blevet købt, og hvem eller hvor mange hjælpen har nået. Målet er, at du ikke blot skal kunne se, hvor meget der bliver doneret, men også hvilken forskel donationerne gør.
-
MFU fokuserer på konkrete behov i Ukraine. Det kan eksempelvis være mad, basale fornødenheder, medicinsk hjælp eller andre nødvendige ressourcer. De aktuelle indsatser og deres resultater kan ses på hjemmesiden.
-
Ja. Vi er åbne for samarbejder med virksomheder og organisationer, der ønsker at bidrage til vores arbejde. Kontakt os, hvis du vil høre mere om mulighederne for et samarbejde.
-
MFU er drevet af mennesker, der ønsker at omsætte støtte til konkret hjælp til Ukraine. På siden Om Foreningen kan du møde personerne bag organisationen og læse mere om vores historie og motivation.

